Karsten Bach Ferslev skole skrev:
Et nyt fordybelseshæfte til historiesystemet "Mellem fortid og fremtid" til brug folkeskolens ældste klasser. Hæftet kan dog også sagtens bruges alene i forbindelse med undervisning i renæssancen i Danmark.
Bogen er flot og indbydende lavet med utrolig mange gode velvalgte illustrationer. Teksten og de mange illustrationer, der rummer mange specielle og interessante oplysninger, giver et udmærket indblik i tiden fra 1500-1650.
Det hele er samtidig gennemsyret af forfatterens store fortælleglæde. Sidst i bogen er der en kort instruktion til læreren med forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med bogen. Anvendes i forbindelse med et emne- eller projektarbejde om tiden i dansk og historie.
Anbefales varmt